16/11/2016

100 bøger du skal læse inden du dør....

Titlen er ret ambitiøs... og faktisk har jeg indtil videre kun tre på min liste. Men det er en optimistisk start! Det er en liste over bøger, som jeg giver min allerkærligste anbefaling. Bøger, som alle bør læse.

Jeg læser en del, både faglitteratur, biografier, krimier og bøger af lidt mere filosofisk og langhåret slags.



1. Alkymisten, af Paulo Coelho
En fortælling om den unge hyrde, der indtil han møder en konge, lever et lykkeligt og meningsfyldt liv med sine får. Kongen sender den unge hyrde afsted for at følge sin livsbane, og lærer ham en eneste regel: han må følge tegnene, for hans skæbne står allerede skrevet. Alt er et, og ønsker man noget nok, går verden sammen for at opfylde det. Det er min absolut favorit bog, og jeg læser den ofte. Den giver stof til eftertanke, er hyggelig og tegner med nogle af sine eksempler, universielle billeder af hvordan verden hænger sammen. 

2. Den lille prins, af Antoine De Saint-Exupéry 
Bogen handler om den lille prins, der forlader sin ensomme planet for at få nogle venner og blive klogere på verden. Forfatteren og den lille prins har en barnagtig tilgang til livet, og beskriver verden som vi alle burde se den; nemlig præcis som den er, uden vurderinger og fortolkninger. Først tager drengen os forbi en planet med en konge, der ikke har nogen at regere over; forbi en forfængelig mand, der ikke beundres af nogen; forbi drankeren der drikker for at glemme at han drikker; forbi forretningsmanden der ikke forstår sig på værdi; forbi lygtetænderen der kun kan følge instrukser; forbi geografen der aldrig har rejst; og forbi jorden, hvor prinsen oplever skønhed, venskab og kærlighed for det man har, og om ikke at lade sig gøre blind.

3. Verden ifølge Garp, af John Irving
Som bagsideteksten selv skriver, er bogen en "grotesk, ironisk og vildtvoksende roman fuld af gru og sort humor", og den skuffer ikke; til gengæld tog den mig knap et år at læse, for den er ikke bare skrevet med en så lille skriftstørrelse, at den er irriterende at læse, handlingen er også så skæv, at jeg flere gange var nødt til at lægge den fra mig for at sluge den. Bogen tager fat på alverdens tabuer, skæve sider og følsomme emner; sex, voldtægt, utroskab, jalousi, drab, kærlighed, ægteskab, børn og forklarer dem i al deres enkelthed... og med et twist af bogens hovedperson, Garp, og hans simple forståelse af verden, bliver tingene fordrejet og fortolket gennem Garps egen forfatterskab, som gengives i bogen. 


På min liste for bøger, jeg gerne vil igennem har jeg blandt andet:
- Signe Pildahls bog "Lejlighedssange"
- Søren Kierkegaards bog "Enten-eller"


Har I nogle anbefalinger af bøger, jeg bare må læse?

4 kommentarer:

  1. "Sofies verden" (om filosofi - virkelig(!!) spændende, selvom den kan være lidt svær at slå hul på), "Mit liv som Geisha" "Sagaen om isfolket" (der er 47 bøger i serien, men de er virkelig gode! Jeg har dog kun læst 4, jeg nupper resten i det nye år! ;-)) Og så er jeg pt i gang med en ret morsom bog der hedder "En mand der hedder Ove".

    Jeg har ikke læst nogle af dem du nævner, men med en fremtid på dagpenge får jeg masser af tid til at læse dem :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, kan godt huske at du anbefalede "Sofies verden" - den må jeg også lige have fat i! :-) Du havde fundet den i en genbrug, ikke? <3 Hæ, og vil gerne høre et referat af "En mand der hedder Ove", Hanne anbefalede den. Lige nu er jeg igang med hendes bog "Mit navn er Lars Juhl og jeg har fucket mit liv op" - indtil videre rigtig spændende.

      Det synes jeg at du skal! :-) <3

      Knus!

      Slet
    2. Vi læste den i 9. klasse, men dengang forstod jeg ikke så meget af den :-D Jo fandt den i genbrugen!

      Hæhæ, det var også Hanne der lånte den til mig, hun mente jeg skulle læse den :-)

      Ja, den roste hende og Lars meget, den må komme på min liste over bøger jeg skal igennem :-)

      Slet
  2. Jeg har også lille prins stående i reolen som snart skal læses :) På min liste over bøger jeg snart skal læse står der også "Dræb ikke en sangfugl", som jeg virkelig har hørt meget godt om :)

    SvarSlet